tirsdag, juni 02, 2009

Blir passet af kusine Line


Kævlekvinden

Pinsen har været hyggelig. Vi har været meget udenfor, på legepladsen, plantet stauder, malet gelænder, slået græs osv. Andrea har strejfet rundt i haven. Hun fører små samtaler med alt muligt - ikke bare sine dukker, prinsesserne, bamserne men også med ting hun finder og leger med. Og det er pokkers morsomt at lytte til. Man kan ligefrem høre sig selv eller var det en pædagog: "Du skal altså gøre hvad jeg siger!", "Hør nu her alle sammen...", "Du skal sove nu!". På billedet leger hun med 2 babyer/kævler - som tager ud af Twin Peaks.

Asger - snart ½ år

Tiden flyver og snart er Asger ½ år. Han er en nysgerig lille fyr, som har travlt med at pille og bruge sine hænder. Vågner meget konsekvent kl. 5 om morgenen, men kan nogle gange "overtales" til at sove videre.

Kan sige "Gygygygy..." og fra imorges nu osse "Gagagaga..."

Spiser sin grød og mos med nogenlunde velbehag efterhånden - selvom man godt kan blive træt undervejs i måltidet...

Vi synes nok, han er en lille perle - i ordets oprindelige betydning.