mandag, oktober 22, 2007

Mine forældre er endelig blevet gift

Så blev mine forældre endelig gift d. 20. oktober. Vi er faktisk flere der syntes, det var på høje tid.

Jeg blev passet hos Birte og Erik, som også passer mig til hverdag. Birte og jeg var med til globryllup i kirken. Jeg droppede dog festen, for det var altså helt mærkeligt med alle de mennesker, og mor og far havde noget helt forkert tøj på. Her er jeg sammen med Birte og præsten.

Andrea, Birte og præsten
Posted by Picasa

torsdag, oktober 18, 2007

I cirkus med Signe og Dukke Lise

I min efterårsferie var jeg en tur i cirkus. Der var heste, en klovn og mænd, der kastede med bolde. Og det allerbedste en slikpose til alle børn. Så jeg fik rigtig øvet mit nye ord: MEEEEERE!


onsdag, oktober 17, 2007

Nye ord

Jeg kan 2 ord, som driver alle til vanvid: MIIIIIN! og MEEEEERE! Jeg bruger dem flittigt og jeg råber dem gerne så højt, at selv de afdøde ligsom fatter pointen!

Undskyld!

... til de mange børnefamilier der befandt sig i Viborg Svømmehal mandag formiddag. Undskyld at jeg kom til at lave puha i det lille bassin. Undskyld at mine blebukser ikke kunne indkapsle katastrofen. Undskyld at det flød ud i vandet, så 2 bassiner måtte afspærres på ubestemt tid. Og undskyld at det så lidt underligt ud, men jeg kan mægtigt godt li' syltede rødbeder... Undskyld, undskyld, undskyld.