lørdag, januar 27, 2007

Min kusines fødselsdag

I dag her jeg været til fødselsdag hos min kusine Line. Hun var godt nok ikke selv hjemme ret meget af tiden, da hun skulle optræde til en talentkonkurrence, men det var ret skægt alligevel, for jeg fik set en masse dyr. Line bor nemlig på en gård.

Andrea og mor fodrer hønsHer giver jeg hønsene græs sammen med min mor.

Pers fiskHer studerer jeg onkel Pers akvariefisk.

mandag, januar 22, 2007

Snevejr og nyt arbejde

Andreas første vinter
Så kom sneen. Der var også sne, da jeg blev født, men det kan jeg ikke rigtig huske. Det er vist første gang, jeg sådan rigtig ser sne. Her er jeg ude at gå en tur sammen med min far.

Jeg er faktisk lige startet på mit nye "arbejde" henne i dagplejen i dag. Jeg var der ikke så længe, for jeg skal jo lige vænne mig lidt til det.

fredag, januar 19, 2007

Min cykelhjelm

Med cykelhjelm og gåvognJeg skal snart til at sidde bagpå min mors cykel, når jeg skal på arbejde. Så nu har jeg lige fået en cykelhjelm. Nu er det jo meget vigtigt, at man passer på sig selv, og man kan godt komme til at falde med en gåvogn. Derfor har jeg taget cykelhjelmen på, så jeg ikke kommer til at slå hovedet.

Mine forældres musiksamling

Andrea og musiksamlingenNår man kan komme langt omkring, kan man også meget bedre pille ved alting. Jeg er f.eks. begyndt at gå en del op i, hvordan mine forældre opstiller deres musiksamling. Her går jeg lige samlingen igennem for at se, om skiverne er sat i korrekt alfabetisk orden.

Mig og min gåvogn

Andreas gåvogn
Jeg fik en gåvogn til jul. Den er super! Jeg er helt selv begyndt at rejse mig op og gå med den. Der er store fordele i sådan en vogn, for man kommer meget hurtigt omkring. Nu skal jeg så lige have fundet ud af, hvordan jeg vender omkring med den.

mandag, januar 08, 2007

Nyt arbejde

Den 22. januar slutter min fars barsel og han skal starte på sit job igen. Ved sammen lejlighed skal jeg så starte på nyt arbejde, den daglige plejeleder hedder Erik!

Jeg håber virkelig, der er nogle ordentlige arbejdsforhold og at kantinen kan lave noget lækkert mad, for det sætter jeg pris på.

lørdag, januar 06, 2007

Kommandokravl er bare so last year

Jeg er da blevet alt for stor til det der kommandokravl. Faktisk har jeg kunnet kravle rigtigt på alle 4 i lang tid. Jeg har bare været lidt for doven til at gøre det hele tiden. Men nu har jeg altså opdaget, at man kommer meget hurtigere frem på alle 4 end på maven. Så jeg kravler.

Jeg er også begyndt at stå op uden at holde ved noget. Det er spændende at se, hvor længe man kan holde balancen ad gangen, så jeg øver mig meget.

Godt nytår til alle!

Nytårsaften var jeg sammen med mine forældre i Sejet hos Morfar Steen og Mormor Hanne. Det var rigtig hyggeligt. Som den eneste trodsede Morfar regnen kl 24 og skød nytåret ind.