tirsdag, oktober 31, 2006

Rod med uret

Okay normalt står jeg ret tidligt op ik' - ved 6-tiden helst. Men så kom der det der "Vintertid" og så gik der altså lidt kuk i min rytme, så nu vågner jeg gerne 5.30 og er såen set ret frisk.

Min forældre synes dog, det er lige lovligt FRISKT, så jeg får lov til at ligge lidt i den store seng med de 2 store mennesker og gasse lidt. Det blir dog ret hurtigt for kedeligt og havregrøden laver jo ikke sig selv - så begynder jeg bare at snakke - om løst og fast bare gerne højt. Så sukker min far højt og så kommer der skred i tingene og lyset blir tændt. Jeg styrer det hjem for vildt!

tirsdag, oktober 24, 2006

Baby trænger til at lege gemme

Baby trænger til motion

Bisseklubben

Så er det vist officielt - jeg er blevet medlem af Bisseklubben. 2 tænder i undermunden og de er skarpe så pas på!

onsdag, oktober 11, 2006

Klappe klappe kage

Jeg er begyndt at klappe en del. Det er vældig sjovt at slå hænderne sammen. Særligt når man spiser eller bliver glad for at se mor eller far, når de kommer ind i stuen.

Kommandokravl

Jeg er lige begyndt at kommandokravle. Det er ved at være træls at den eneste måde at kunne komme rundt på, er ved at spinne rundt om sig selv eller trille. Så nu går det også fremad. Jeg trækker mig frem med armene og skubber lidt på med fødderne. Og det går særligt stærkt, når mor lægger sin mobiltelefon eller fjernbetjeningen til tv'et foran mig, for det er altså det fedeste legetøj.

søndag, oktober 08, 2006

Viborg slog Randers med 6 mål

Andrea til håndboldI dag har jeg været til håndbold for første gang. Jeg tog min mor og far med til Randers for at se Viborg tæve hjemmeholdet.

Der var godt nok meget larm i den hal. Der sad en lidt farlig fyr bagved mig og klappede med sådan et par oppustelige stave, som kunne lave en masse larm, så jeg var ikke helt tryg ved situationen. Men bare man kan få lov at sidde hos mor, så går det nok.

Viborg vandt naturligvis. Resultatet blev 34-28.

Brunch på Niels Bugges Hotel

Anja, Ole, Gustav og Andrea på Niels Bugges HotelI formiddags havde jeg mine forældre, deres gamle naboer, Anja og Ole og deres søn Gustav med til brunch på Niels Bugges Hotel i Hald Ege. Det er sådan et hyggeligt sted i smukke omgivelser blandt gamle egetræer.

Der var mange lækkerier på bordet. Jeg fik både pølse, æggekage og pandekage med syltetøj (altså udover min lidt trælse kartoffel- og majsmos blanding fra glas, som min far altså bare skulle proppe i mig).

Bagefter tog vi op og nød udsigten fra Dollerup Bakker. Der har jeg aldrig været før, det var flot.

lørdag, oktober 07, 2006

Sundhedstjek

Jeg er nu 7 måneder og min sundhedsplejerske har været på besøg igen. Vægten siger 8,3 kg og min længde er nu 71 cm. Alt ser fint ud. Jeg skal til at spise rugbrød. Det var vist bare det, jeg ville fortælle...

onsdag, oktober 04, 2006

Glad i bad

Mig og Karoline

I fredags havde jeg besøg af min bedste legekammerat, Karoline. Min far optog denne lillebitte stump video af os. Det er mig i striber.

tirsdag, oktober 03, 2006

Worst night - ever!

... sir min mor! Jeg var vågen fra kl 23 til 3.30-tiden i nat. Mosler rundt, græder lidt, pylrer, snakker lidt, smiler, putter, er varm, får tøj af, ammes, får ble tjekket, mosler lidt rundt, skriger højt, spinner 20 gange rundt i sengen, får en tår vand, griner og laver sjov med vandet, sukker, ammes, vil ligge på maven nej siden nej ryggen nej maven nej siden nej maven, falder i søvn... HVAD VILLE JEG EGENTLIG??

Hvis det en tand, må den gerne dukke op og det i en vis fart - sir min mor!

søndag, oktober 01, 2006

Indsamling

Mirjam og Andrea på fartenI dag tog jeg min faster Mirjam, min mor og min far med ud og rasle med bøssen for Røde Kors. Og vi fik skrabet kr. 2467,25 sammen. Ret pænt, synes jeg, når man tager i betragtning at der var mange, som ikke var hjemme. Vi havde også fået den gode rute på Sct. Mogensgade i centrum af Viborg. Her er jeg sammen med min faster Mirjam.