torsdag, august 31, 2006

Snotforkølet

Øv. Nu var jeg ellers lige sluppet af med min feber og mine røde pletter. Og så bliver jeg forkølet. Jeg kunne dårligt trække vejret i nat pga. snot, så jeg har pylret hele natten, holdt min mor vågen og sendt min far ind og sove på sofaen.

Da min far tog mig op her til morgen, var jeg helt snottet til i ansigtet. Adr badr.

onsdag, august 30, 2006

Jeg er en rigtig musiker

Jeg har nemlig være med min mor og far til babyrytmik på Viborg Musikskole. Det var rigtig sjovt. Vi legede og sang og dansede. Og vi spillede på instrumenter. Jeg spillede på tromme. Men jeg var nu mere interesseret i, hvordan trommestikken smagte end i at slå på trommen. Der var også en masse andre babyer. De var sjove at kigge på.

fredag, august 25, 2006

Ingers fødder - "Nyvaskede", sagde hun

Andrea og Ingers fødder. Andrea snuser.Snif snif. Dufter... hm... interessant.

Andrea og Ingers fødder. Andrea smager.Det skader vel ikke at smage...

Andrea og Ingers fødder. Andrea får store øjne.UADR! Uheldig beslutning! Meget uheldig beslutning!

Fire generationer

Endelig kom jeg til Nakskov for at besøge på min Oldemor Marie. Dejligt at hilse på min mors faster Inger, som også var på besøg. Jeg hyggede mig og sov lure i haven, mens pigerne bare snakkede og snakkede og drak kaffe og snakkede lidt mere.

Min babysitter

Mine forældre var til Madonna-koncert igår, så jeg blev passet af Mormor Hanne og lidt af Morfar. Jeg sov rigtig godt hele natten. Så her til morgen var jeg såen lidt frisk på at vække de gamle...

onsdag, august 23, 2006

Opdatering igenigen

Anne, min sundhedsplejerske, har været på besøg idag. Hun tjekkede som altid min vægt og højde (eller længde er måske en mere passende betegnelse?). Netop idag er min vægt 7700 gr og min højde er 68 cm. Det er vist meget fint.

Om en uge fylder jeg 6 måneder og så skal der havregrød og kød på bordet.

mandag, august 21, 2006

Mærkelige pletter

Min feber er nu erstattet af nogle meget mærkelige røde pletter overalt på min krop. Meget mystisk. Jeg pylrer stadig lidt...

lørdag, august 19, 2006

Syg, bare så syyyg

Jeg var med mine forældre i Hadsund og besøge Mormor og Morfar i deres sommerhus i dag. Men jeg kunne altså ikke lade være med at pylre hele tiden. Jeg var også helt slap i det og kunne ikke falde i søvn. Og så blev jeg bare varmere og varmere.

Da vi kom hjem, tog mor min temperatur, og den viste 39,6. Så blev de gamle nervøse og fik travlt med at ringe til vagtlægen, som mente vi skulle tage ind og få mig undersøgt. Hu hej ud i bilen igen og ind på Viborg Sygehus. Her blev jeg undersøgt af en flink læge. Han kunne heldigvis ikke finde nogen fejl, så vi måtte tage hjem igen. Vist bare en virus.

Men puh, hvor var jeg varm...

fredag, august 18, 2006

En hyggelig fredag

Idag har min mor og jeg haft besøg af Tina fra Rødovre samt hendes børn May på 4 og Lærke på 2 (th). Det var alt sammen meget hyggeligt - bevares - men hende Lærke er et lidt sært barn. Først kysser og krammer hun mig, dernæst stjæler hun min sut og nægter at aflevere ved kasse 1 igen...

onsdag, august 16, 2006

En stor kanyle... Nu igen!

I dag er jeg blevet vaccineret igen. Denne gang fordi jeg er blevet 5 måneder. Som om, det ikke var nok, da jeg fyldte 3 måneder. Nåmen lægens kanyle var altså ikke blevet mindre. Den var stadig tyk som et nedløbsrør. Til hans held var jeg i godt humør, så jeg kneb ikke en tåre og sagde ikke et kvæk, da han stak nedløbsrøret ind i mit lår. Jeg kiggede bare på ham på sådan en hvad-bilder-du-dig-ind-agtig måde. Min far, som holdt mig imens, syntes, jeg var ret dygtig.

Men jeg er i hvert fald blevet stor. Lægen vejede mig nemlig også, og nu vejer jeg så altså 7.9 kg. Det må være den der nye grød-og-mos-diæt, jeg er kommet på, som gør det.

fredag, august 11, 2006

Mor og far i biffen

Min mor og far tog i biografen i dag for at se Superman. Så kom bedstemor og bedstefar og passede mig imens. Men filmen startede en halv time forsinket, så de kom senere hjem end beregnet. Der havde jeg været sulten i tre kvarter, så jeg var godt sur, da de dukkede op. Det var jeg vist desværre kommet til at lade gå ud over bedstemor og bedstefar, for jeg råbte altså lidt højt. Det var dog ikke ment så slemt, og det var jo ikke bedstemor og bedstefars skyld, så jeg håber meget, at de godt tør passe mig igen.

mandag, august 07, 2006

Besøg hos bedstemor og bedstefar

Andrea og bedstefar legerI dag har jeg været på besøg hos min bedstemor og bedstefar i Gjessø. De er rigtig søde og var helt vilde for at lege med mig. Jeg snakkede meget med dem og fortalte om alt det, jeg havde oplevet sammen med mine forældre, da vi var på ferie. Jeg er ikke helt sikker på, de forstod det, dog, for når jeg snakker, lyder det mest som "dadadaaa dadadaaa - aaiiiiiih", selvom jeg selv synes, det giver meget god mening.

torsdag, august 03, 2006

Moster Sofie, Emil og Line

Andrea, Morten, Sofie, Emil og Line i solnedgangen...kom også på besøg i sommerhuset i Lønstrup. De badede sammen med min far, mens jeg ventede inde på stranden sammen med min mor. Det var også smadderhyggeligt.

onsdag, august 02, 2006

Mine kusiner og deres forældre

Kamilla, Kristina og AndreaI dag har mine kusiner Kamilla og Kristina været på besøg hos os i sommerhuset sammen med deres forældre. Det var smadderhyggeligt.

tirsdag, august 01, 2006

Sand, sand, sand... og et fyrtårn

Andrea og far på Rubjerg Knude med fyret i baggrunden
I dag har jeg været med min forældre oppe på vandreklitten Rubjerg Knude. Sikke en masse sand. Og et gammelt fyrtårn, der er næsten dækket af... ja, sand. Her står jeg sammen med min far foran fyrtårnet. Det er min mor, der har taget billedet.