onsdag, marts 29, 2006

Besøg fra Biblioteket

Idag kiggede min mors kolleger Karen og Betina forbi. Det var hyggeligt, selvom jeg var lidt utilfreds pga. de nye rutiner, som hende sundhedsplejersken har anbefalet. Nå - men heldigvis havde de medbragte 2 poser med tøj, som jeg glæder mig til at prøve.

Mod nye mål

Sundhedsplejersken droppede forbi imorges. Jeg er nu 54 cm lang og vejer - og hold nu fast - 3700 gr. Fordi jeg er blevet så stor så hurtig, mente sundhedsplejersken at for at undgå mavepine og sprængning af tøjbudget på et så tidligt tidspunkt, må jeg ikke hyggespise mere. Dvs. kortere måltider - max. ½ time - og kamillethe eller sut, hvis jeg alligevel vil spise udover mine tildelte 3 timers spiseintervaller.

Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal mene om de nye rutiner, men min mor er meget begejstret og synes det er den bedste anordning siden opfindelsen af stavblenderen.

mandag, marts 27, 2006

Mine overboere, som jeg vækker om natten

Andrea og Anne og JensI dag har jeg haft besøg af mine nyforlovede overboere, Anne og Jens, som jeg vækker om natten, når min far skifter min ble, selvom jeg hellere vil sove. Så synger jeg nemlig nogen gange koncert meget højt.

Anne og Jens havde både gaver med til min mor og far og til mig. Tusind tak for gaverne, Anne og Jens.

søndag, marts 26, 2006

Til fødselsdag hos farmor og farfar

Andrea hos farmor ToveAndrea hos faster Mirjam og farfar GunnarI dag har jeg for alvor været med ude at køre i bil for første gang. Vi skulle nemlig besøge min farmor og farfar, for farfar har fødselsdag i morgen.

Her er et foto af mig og min farmor og et af mig, min faster Mirjam og min farfar. Tillykke til farfar med fødselsdagen.

lørdag, marts 25, 2006

Jeg er en level 1 human

Andrea i sin World of Warcraft trøjeJeg er ikke en nørd. Jeg er en level 1 human. Det forholder sig til gengæld helt anderledes med mine forældre. De har nemlig brugt alt for mange timer foran World of Warcraft.

Det syntes Anders i hvert fald, for nytårsaften forærede han dem en lille trøje med level 1 egenskaber på maven. Trøjen var selvfølgelig til mig. Men nytårsaften var jeg jo slet ikke født. I dag er jeg så efterhånden blevet så stor, så jeg næsten kan udfylde den. Tak for trøjen, Anders!

fredag, marts 24, 2006

Bedstemor Hanne og morfar Steen

Andrea og Hanne og SteenI dag har jeg haft mine bedsteforældre på besøg. Her putter jeg hos morfar Steen.

Andrea på Hannes skulderBedstemor Hanne var rigtig god til at få mig til at slappe af. Og da jeg kom op på skulderen, kom jeg altså til at slå en ordentlig bøvs.

Bedstemor Hanne og morfar Steen havde noget dejligt, strikket tøj med til mig. Og et dejligt tæppe til min barnevogn. Tusind tak for det.

torsdag, marts 23, 2006

3 uger gammel

3 uger gammel - javel ja, so what?! Gaaab!

tirsdag, marts 21, 2006

Finnargh alias Finn med kone og børn

Jette, Finn, Thomas, Linus og AndreaI dag har jeg haft besøg af min mors kollega, Finn, og hans familie. Det var rigtig hyggeligt. De havde lavet lækker lasagne til min mor og far og kom med gode tips og tricks til hvordan man passer sådan én som mig.

Thomas og Linus kunne godt lide mine Buzz Lightyear figurer, og dem skulle de altså lige have med på billedet. Her ligger jeg i pumastilling på Finns arm, og ligner en slatten klud, fordi jeg er lidt søvnig.

lørdag, marts 18, 2006

Køretur i min barnevogn

Kathrine kører Andrea i barnevognenI dag har jeg været ude at køre en lang tur i min nye barnevogn for første gang. Jeg lagde ikke mærke til ret meget på turen dog, for jeg sov hele vejen.

Her er det min mor, der er motor.

fredag, marts 17, 2006

Min barnevogn

I dag er min farmor og farfars pengepung blevet en hel del lettere. Min far har nemlig lænset dem for en pæn portion penge til en barnevogn til mig. Den har jeg så fået i dag. En sort Emmaljunga Big Star Supreme. Den er rigtig fræk. Med brede dæk og en hvid fartstribe på. Jeg glæder mig til at komme ud og køre i den.

torsdag, marts 16, 2006

Min første dobbelthage

Andreas dobbelthage.Jeg får mælk til morgenmad, mælk til frokost, mælk som en lille eftermiddagssnack, mælk til aftensmad, mælk som go'nat-mad og hvis jeg selv kan bestemme mælk et par gange i løbet af natten. Det er usandsynligt heldigt, at jeg virkelig godt kan li mælk! Det ses efterhånden på mine runde kinder og min første dobbelthage.

Far er startet på arbejde

I dag er min far startet på arbejde igen efter barsel. Han siger, han godt kunne have brugt 14 dages barsel mere. Så er det godt, han får et par måneder mere sammen med mig sidst på året.

tirsdag, marts 14, 2006

Mit læsehjørne

Andreas tallerkenrække med bøger.Forleden fandt mor en tallerken- række i træ nede i byen. Den købte hun med hjem. Men den var grøn, og den skulle jo matche mit skab, så mor og far var nødt til at male den om. Nu er den lyseblå og har små Peter Plys håndtag på skufferne.

Der skal selvfølgelig ikke stå tallerkner på den, for det ville da være fjollet på et børneværelse. Nej, jeg skal have mine bøger på tallerkenrækken, for så er det nemmere at se alle de sjove forsider.

Mor og far har hængt den op over min lænestol. Så nu har jeg et lille læsehjørne ved siden af mit lyseblå karlekammerskab.

Tungere og tungere

I dag har jeg igen haft besøg af sundhedsplejersken. Hun siger stadig at jeg er sund og at jeg er en meget harmonisk baby. Hun vejede og målte mig også denne gang. Nu vejer jeg 3000 g og er 51 cm lang.

mandag, marts 13, 2006

Farmor og farfar på visit

Andrea og farmor Tove og farfar GunnarI dag har jeg haft besøg af min farmor Tove og farfar Gunnar. Her sidder jeg sammen med farmor. Farmor havde kage med. Mine forældre syntes, den smagte godt. Farmor og farfar havde også en gave med fra min farmors gamle veninde, Johanne. Tusind tak for de små, strikkede futter.

lørdag, marts 11, 2006

Endnu et fint besøg fra Nordjylland

Anne Mette og Jens Erik med AndreaHer i eftermiddags fik jeg besøg af min morbror Jens Erik, tante Anne Mette og mine kusiner, Kamilla og Kristina. De havde også fine gaver med til mig. Tusind tak.

Her står jeg sammen med tante Anne Mette og morbror Jens Erik. Det er tante Anne Mette, der holder mig.

Kamilla og Kristina spiller PlaystationMine kusiner, Kristina og Kamilla, syntes det var rigtig sjovt at spille Tekken 3 på min fars oldgamle Playstation.

Andreas kusiners sjove sokkerKristina og Kamilla havde nogle sjove sokker på. Det lignede handsker, de havde trukket på fødderne. Sådan nogle sokker vil jeg også have, når jeg bliver stor nok til selv at tage dem på.

Overraskelse fra Sunds

Kathrine, Henning, Christian og Kirsten, der holder AndreaI dag fik jeg mig en overraskelse. Jeg fik nemlig uventet besøg af min mors fætter Christian, morbror Henning og faster Kirsten. Christians bil skulle en tur på værksted og så passede det lige med at kigge forbi. Det var hyggeligt. De havde nogle dejlige gaver med til mig. Tusind tak for dem.

fredag, marts 10, 2006

Mit nye gamle skab

Min mor fik engang et karlekammerskab af min morfar, som han selv havde afsyret. Det var et vældig flot skab, men nu skal det stå på mit værelse, og så må det godt se lidt sjovt ud. Så mine forældre har malet det lyseblåt, og så gik min far igang med at male et tigerdyr på det. Det har han været igang med lææænge, og nu er han endelig blevet færdig. Her kan du se skabet, som det så ud før og efter.
Sådan så skabet ud før det blev malet.Sådan ser skabet ud efter det er blevet malet.

Fint besøg fra Nordjylland

Min kusine Line på 10 år og min fætter Emil på 8 år besøgte mig idag på min bopæl - de havde medbragt deres mor Sofie.

Det var hyggeligt at få besøg fra Nordjylland, selvom jeg vist sov det meste af besøget...

torsdag, marts 09, 2006

En badetur i mit eget badekar

Andrea i badI aften har jeg lige været en tur i bad. Far og mor hjalp mig, så jeg blev vasket de steder, jeg ikke selv kan nå, og så jeg ikke fik hovedet under vand. Jeg syntes, det var herligt. Vandet var dejligt lunt.

Far havde hældt kamille-te i vandet, for sundhedsplejersken siger, at det er godt for huden. Så hvis vandet ser lidt grumset ud, er det ikke fordi, jeg har tisset i det, for det er altså ulækkert.

Jeg er en sund pige

I dag har jeg haft besøg af sundhedsplejersken. Hun sagde, jeg så fin og sund ud, selvom jeg er lidt lille. Og så vejede og målte hun mig. Jeg er stadig 48 cm lang, men jeg har taget 200g på siden i mandags, hvor jeg blev udskrevet fra sygehuset. Nu vejer jeg 2800g.

søndag, marts 05, 2006

Min første familieudflugt

Udsigt fra øverste etage på sygehuset i ViborgI dag var jeg på familieudflugt for allerførste gang. Mine forældre tog mig med helt op på 13. etage på sygehuset. Deroppefra kunne man kigge ud over hele Viborg. Der var en rigtig flot udsigt. Jeg sov godt nok det meste af tiden, men mine forældre tog nogle flotte billeder.

lørdag, marts 04, 2006

Her er jeg

Andreas fødderSå små er mine små fødder...

Så lille er min hånd...

Sådan ser jeg ud, når jeg sover...

Sådan ser jeg ud, når jeg er vågen...

fredag, marts 03, 2006

Faster Mirjam

I dag var min faster Mirjam på besøg. Hun havde også gaver med. Noget lækkert tøj, en hue, et (stort) halstørklæde og nogle cd'er med børnemusik. Tusind tak for gaverne!

Her holder hun mig, imens jeg tager mig en lille lur.

torsdag, marts 02, 2006

Mine bedsteforældre

Jeg holdt også fødselsdagsfest på min fødselsdag. Her fik jeg besøg af mine bedsteforældre.
Andrea og mormor HanneHer bliver jeg holdt af mormor Hanne.
Andrea og farmor ToveOg her bliver jeg holdt af farmor Tove.

Jeg fik også gaver. De havde masser af tøj med til mig. Og en baby-autostol og et tilskud til min barnevogn.

Min allerførste fødselsdag

En helt nyfødt Andrea
Hej! Jeg hedder Andrea. I dag er det min allerførste fødselsdag. Jeg er født kl. 3.34, vejer 2680 gram og er 48 cm lang. De siger, jeg blev født tre uger for tidligt, men faktisk blev jeg født lige nøjagtig på min fødselsdag. Her er et billede af mig og min mor.