En stor kanyle... Nu igen!
I dag er jeg blevet vaccineret igen. Denne gang fordi jeg er blevet 5 måneder. Som om, det ikke var nok, da jeg fyldte 3 måneder. Nåmen lægens kanyle var altså ikke blevet mindre. Den var stadig tyk som et nedløbsrør. Til hans held var jeg i godt humør, så jeg kneb ikke en tåre og sagde ikke et kvæk, da han stak nedløbsrøret ind i mit lår. Jeg kiggede bare på ham på sådan en hvad-bilder-du-dig-ind-agtig måde. Min far, som holdt mig imens, syntes, jeg var ret dygtig.
Men jeg er i hvert fald blevet stor. Lægen vejede mig nemlig også, og nu vejer jeg så altså 7.9 kg. Det må være den der nye grød-og-mos-diæt, jeg er kommet på, som gør det.
0 kommentarer:
Send en kommentar